There Is No Game: WD

Okay, lad os snakke om There Is No Game: WD. Hvis du leder efter et spil, der vender op og ned på dine forventninger, har du måske lige fundet din nye favorit. Jeg har spillet det, og det er virkelig noget for sig selv. Lad os tage et dybere kig på, hvad der gør dette spil så unikt.

En anderledes oplevelse

Så snart du starter There Is No Game: WD, bliver du mødt med et ret usædvanligt koncept. Spillet fortæller dig fra starten, at der ikke er noget spil. Det er en ret modig måde at fange din interesse på, og det virker! Du bliver guidet af en fortæller, der tilsyneladende vil have dig til at slukke spillet, men lad dig ikke narre.

Det er en rejse gennem forskellige genrer og stilarter, og du vil opleve alt fra klassiske point-and-click adventure elementer til humoristiske puzzles. Hvert niveau byder på noget nyt og uventet, og det holder dig engageret fra start til slut.

Det første klik er en del af legen

Det usædvanlige ved åbningen er, at spillet får selve din trang til at trykke og undersøge til at føles som en del af fortællingen. I stedet for straks at give dig en tydelig opgave møder du modstand fra fortælleren, og så må du selv afgøre, om du skal følge beskeden eller være nysgerrig. Mit bedste råd er at begynde roligt: se på skærmen, læs eller lyt til det, der bliver sagt, og prøv derefter de handlinger, som virker mest oplagte. Det er ikke det samme som at trykke tilfældigt på alt. Når en handling får en tydelig reaktion, har du fået et spor, du kan bygge videre på.

Den tilgang gør spillet velegnet til en kort pause, hvor jeg gerne vil bruge hovedet uden at starte på et stort eventyr, jeg skal huske i flere uger. Det fungerer også godt sammen med en ven på sofaen: én kan styre, mens den anden prøver at gennemskue fortællerens hensigter. Jeg ville dog ikke vælge det som baggrundsunderholdning, mens jeg laver noget andet. Meget af fornøjelsen ligger i at lægge mærke til små ændringer og følge med i dialogen, så delt opmærksomhed kan gøre gåderne mere forvirrende end sjove.

Reaktionerne skaber rytmen

Spillets centrale rytme er handling, svar og ny vurdering. Du prøver noget, fortælleren reagerer, og den reaktion kan være både en vittighed og et vink om, at du er på rette eller forkerte spor. Det betyder, at feedbacken ikke kun er en belønning efter en gåde; den er også en del af selve problemløsningen. Jeg synes, det er en af spillets mest vellykkede idéer, fordi humor og fremdrift ofte hænger sammen i stedet for at afbryde hinanden.

Der er dog en vigtig forskel på at være nysgerrig og at mase sig gennem alle mulige handlinger. Hvis jeg støder på en gåde, der ikke giver mening, holder jeg en kort pause og spørger mig selv, hvad spillet netop har vist eller sagt. Derefter prøver jeg én ny mulighed ad gangen. På den måde kan jeg forstå forbindelsen mellem handling og svar, frem for blot at være heldig. Hvis du foretrækker gåder med klare regler, præcise instruktioner og en synlig liste over mål, kan spillets drilske form føles frustrerende. Her må du acceptere, at tonen nogle gange er lige så vigtig som den logiske ledetråd.

Humor og charme

En af de ting, der virkelig skiller sig ud, er spillets humor. Det er fyldt med sjove kommentarer og skøre situationer, som får dig til at grine højt. Fortælleren spiller en stor rolle i dette, og hans interaktion med dig som spiller er simpelthen genial. Han vil konstant forsøge at sabotere dine fremskridt, men det er alt sammen en del af charmen.

Udviklerne har virkelig lagt kærlighed i detaljerne, og det kan mærkes. Hver gang du tror, du har regnet det ud, kaster spillet en ny curveball. Det er denne uforudsigelighed, der gør oplevelsen så forfriskende.

Den lille sejr efter gåden

Belønningen handler efter min mening mindre om at samle ting og mere om at se en skæv situation falde på plads. Når en handling endelig giver mening, får man både løsningen og den komiske reaktion, der følger med. Det er en tilfredsstillende type fremgang, men den passer ikke til alle. Hvis du spiller for at opbygge en figur, låse store mængder indhold op eller jagte en endeløs række af nye udfordringer, er dette ikke den slags hjernegymnastik, jeg ville anbefale. Det er bedre at gå ind med forventningen om en afgrænset, fortællingsbåret oplevelse, hvor overraskelsen er en stor del af udbyttet.

Det er også derfor, jeg ikke sammenligner det direkte med almindelige quizspil eller træningsapps, hvor man løser mange opgaver efter samme skabelon. Her er pointen ikke at gentage en bestemt type logik, indtil man bliver hurtigere. Spillet bruger i stedet eventyrgåder og fortællerens modspil til at få mig til at tænke over, hvad jeg ser på skærmen, og hvorfor spillet reagerer, som det gør. Hvis du vil have korte, ensartede hjerneøvelser, findes der mere oplagte valg; hvis du vil overraskes af formen, er dette et mere personligt bud.

Grafik og lyd

Visuelt er spillet en fryd for øjet. Det bruger en blanding af 2D og pixel art, som passer perfekt til spillets retro-følelse. Farverne er levende, og animationerne er glatte, hvilket giver en dejlig visuel oplevelse.

Lyden er også værd at nævne. Soundtracket er både stemningsfuldt og tempofyldt, og lydeffekterne bidrager til den generelle oplevelse. Fortællerens stemme er klar og udtryksfuld, hvilket tilføjer endnu et lag til spillets allerede stærke karisma.

Et køb, der passer til den rette spiller

Spillet er lavet af DRAW ME A PIXEL og hører til blandt de betalte spil inden for hjernegymnastik. Prisen er 37,00 kr., så jeg ville især overveje, om du har lyst til en særpræget, humoristisk oplevelse frem for en app, du åbner dagligt for at tage en ny runde. Det er PEGI 7, og dets legende tone gør det oplagt at dele med yngre spillere, der kan lide at undersøge og løse gåder; en voksen ved siden af kan gøre det lettere at følge fortællingens ordspil og hints.

Det har et gennemsnit på 4,8 ud fra omkring 15.000 bedømmelser og er installeret over 500.000 gange. Det fortæller mig, at idéen har fundet et publikum, men det er stadig din tolerance for drilleri og uventede skift, der afgør, om du selv bliver glad for det. Den aktuelle version er 1.0.40, og spillet kræver Android 6.0 eller nyere. Hvis du bruger en ældre Android-enhed, er det værd at kontrollere systemversionen, før du køber. Spillet udkom den 17. december 2020, så det er ikke en ny udgivelse, men konceptet afhænger heller ikke af, at man følger en bestemt trend.

Til en hverdagssituation ville jeg gemme det til en rolig togtur eller en stille stund derhjemme, hvor jeg kan give gåderne min opmærksomhed. Jeg ville ikke starte det lige før et vigtigt ærinde, hvis jeg ved, at jeg bliver irriteret af at afbryde midt i en tanke. Og hvis du sidder fast, er det ofte bedre at lægge telefonen fra sig et øjeblik end at gentage den samme handling. Når man vender tilbage med friske øjne, kan en detalje, som før virkede som pynt eller en joke, pludselig ligne et brugbart spor.

Hvornår en pause hjælper

En af de praktiske begrænsninger ved den legende struktur er, at man ikke altid kan behandle en scene som en almindelig gåde med et enkelt, neutralt svar. Fortællerens tone kan lokke dig til at prøve noget, bare for at se hans reaktion, men det kan også føre til, at du mister overblikket over, hvad du allerede har undersøgt. Jeg får mest ud af spillet ved at holde styr på den seneste tydelige ændring: Hvad skete der efter mit sidste valg, og hvilken ny mulighed ser jeg nu? Det er en enkel vane, men den gør oplevelsen mindre tilfældig.

Hvis du deler spillet med andre, kan det være sjovere at lade dem komme med forslag, før du trykker. Det gør ikke gåderne lettere automatisk, men det hjælper med at skelne mellem en idé, der følger scenens logik, og en handling, der blot er et tilfældigt forsøg. Omvendt er det ikke det bedste valg til en gruppe, hvor alle vil styre på én gang. Spillets timing og dialog fungerer bedre, når én person har kontrollen, og resten bidrager med observationer.

Et spørgsmål mange vil have, er, om det egner sig til gentagne korte besøg. Jeg synes, det fungerer bedst, når man kan nå at blive i en scene længe nok til at forstå dens idé. En kort session kan sagtens være hyggelig, men spillets styrke er ikke en hurtig daglig belønning eller en rutine, der skal gentages. Det er snarere en oplevelse, man vender tilbage til, fordi man vil se, hvilken mærkelig drejning der følger, eller fordi man har fået øje på et spor, man vil afprøve.

En rejse værd at tage

Selvom spillet måske ikke er det længste spil derude, er det bestemt en rejse, der er værd at tage. Det er ikke bare et spil, det er en oplevelse. Det leger med dine forventninger og udfordrer den måde, vi normalt tænker på spil. Det er en frisk pust i en verden fyldt med konventionelle titler.

Hvis du er på udkig efter noget anderledes, noget der vil få dig til at grine, tænke og endda undre dig, så giv det en chance. Det kan meget vel være en af de mest mindeværdige spiloplevelser, du vil have i år.